Fitness, crossfit og generel vægttræning er noget af de mest populære sportsaktiviteter i dag. Vi har skiftet badminton og volley ud med fitness centeret. Fitness og vægttræning er meget belejlig form for træning idet de passer godt ind i danskernes travle hverdag. Fitness og vægttræning kan som andre sportsgrene også skabe problemstillinger og skavanker i kroppen. Som osteopat og fysioterapeut ser jeg hofte- og lyskesmerter værende en af de største problemstillinger når folk træner vægttræning.
”Rigtig” vægttrænings teknik passer ikke altid til din krop
Inden vi kaster os over frivægtene eller træningsmaskinerne er det jo en god idé at blive undervist i hvordan vi skal gå til værks. En god squat teknik er essentiel i forhold til at blive stærkere, få større muskler og eventuelt også at undgå skader. Problemet med teknik træning er, at teknik træning ikke altid tager højde for anatomiske forskelligheder. Når det angår squat, lunges eller lignende øvelser så kan medfødte fejlstillinger i hofte give voldsomme skader og problemstillinger i hofte og lyske forårsaget af ”rigtig” vægttrænings teknik.
10% af den danske befolkning har skævhed i hoften
På klinikken på Amager i København ser vi patienter komme ind med symptomer i lænd, hofte eller lyske. Disse problemstillinger kan ligeledes ligne iskias, dvs. med smerter der stråler ned i benet. Alle har svært ved at løfte benet, sidde på hug og problemer med aktiviteter der indebærer længerevarende brug af hoftebøjeren. Denne type patienter har ofte i forhistorien at de er gået i gang med styrketræning, ofte undervist af en personlig træner, hvorefter ovennævnte problemstilling er opstået. Vi kan afgøre med enkelt test af hofteleddet om der er tale om betændelsestilstand i hofteleddet som er opstået af afklemning af hofteskålen (ledlæben i hoften). Disse patienter har typisk hoftedysplasi, det vil sige fejlstilling af hofteskålen eller af lårbenshovedet. Op til 10 % af røntgenologiske undersøgelser af hofteproblemstillinger viser netop hoftedysplasi enten i den ene side eller begge sider. Dog er der mange der aldrig vil opdage de har skævheden i hoften hvorfor endnu større andel af befolkningen muligvis har skævhed i hoften.
Hofte- og lyskesmerter forårsaget af squats og lunges
En hoftedysplasi betyder at vinklen i hofteskålen er alt for stejl hvilket medfører over tid forkert slid i hoften og fører til slidgigt men også i aktiviteter der kræver stor bevægelighed af hofteleddet skader på hofteskålen (ledlæben). Dybe squats hvor benene ikke har stor afstand fra hinanden og tæerne peger lige frem tvinger lårbenshovedet i en vinkel der er uhensigtsmæssig i forhold til den forkerte vinkel af hofteskålen. Dette medfører at blot i 90 graders hofte vinkel vil lårbenshovedet potentielt begynde at støde ind i hofteskålen. Squats eller lunges der overstiger 90 grader især med stor vægt vil derfor lave irritationer i hofteleddet hvis ikke strukturelle skader.
Lyske og ballesmerter kan indikere skader i hoften
For vægtløftere der lider af smerter i lyske og balle området skal skader på hofteskålen (ledlæben) altid overvejes. Skader på ledlæben vil irritere hoftebøjeren (iliopsoas) som har sit forløb lige ovenpå hofteleddet. Irritation mellem hoftebøjeren og hofteleddet vil opleves som lyskesmerter. I mange tilfælde vil ballen ligeledes blive involveret idet mange af hoftens ekstenderende og udad førende muskler befinder sig i balle regionen. Behandlingsforløbet af disse problemstillinger skal først og fremmest sigte efter at stoppe aktivitet der indebærer yderligere afklemning af hofteskålen. Derudover skal der genoprettes neurologisk funktion af lændens nerver der har hofterelateret funktion, rigtigt fysiologisk miljø for hoftebøjeren, ledlæben samt neurovaskulær funktion over hofte- og balleområdet.
Aarhus Osteopati og Fysioterapi KBH er specialister inden for diagnosticering og behandling af hofte- og lyskerelaterede smerter og lidelser. Læs mere om Osteopati i København her.
Jens Gram
Osteopat D.O.M.R.O.DK, BS.c. Fysioterapeut
Aarhus Osteopati KBH
Amagerbrogade 114, 1 sal.
2300 København S.