Sådan lærer du dine naboer bedre at kende

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Godt naboskab er altafgørende for at føle sig tilpas i sit nabolag, og hvis man er ny tilflytter, vil ønske de nye tilflyttere velkommen, eller blot ønsker, at ens forhold til naboerne bliver forbedret, kan man sagtens gøre noget for at lære sine naboer bedre at kende.

Tag på fælles løbeture

Det kan være en god idé at forhøre sig i nabolaget, om der er andre beboere, der også ønsker at holde formen ved lige. Det er ofte svært at komme afsted på en løbetur, hvis man er alene om det. Får man dog arrangeret et løbehold med sine naboer, så vil man helt automatisk føle, at man bliver en del af et fællesskab. Løbeture kan være med til at virke afstressende, og der er endvidere rig mulighed for at få sig en god sludder med de mennesker, der til dagligt bor omkring en.

Hils på dine naboer

Lige meget om du er ny tilflytter eller har boet i nabolaget i årtier, er det vigtigt at hilse på naboerne, hvis man ønsker et godt forhold til hinanden. Vink når I ser hinanden i vinduet eller stop for en kort sludder, hvis I ses udenfor. Flytter der en ny familie til, så hils på dem og byd dem pænt velkommen. Prøv dog ikke nødvendigvis at blive bedste venner med dem, for det er ikke sikkert, at de overhovedet har lyst til det. Så længe man er venlig, imødekommende og åben uden at være direkte anmassende, skal man nok komme godt ud af det med sine naboer. Det giver et godt indtryk, men fremtvinger ikke et venskab, for det er ikke nødvendigvis meningen.

Hjælp hinanden

En stor del af nabovenskab er at hjælpe hinanden, når der er brug for det. Er du hjemme i sommerferien, mens de andre er ude at rejse, så tilbyd at holde øje med deres hus, tømme postkassen, slå græsplænen eller smide skrald i skraldespanden, så det ser ud som om, der er nogen hjemme. Om vinteren kan I hjælpe hinanden med at skovle sne, og måske har den ældre mand et par huse nede brug for hjælp med indkøb eller hundeluftning, når vejene er spejlglatte eller vejret dårligt. At tilbyde sin hjælp er altid en god måde at komme på talefod med sine naboer, og måske får du en dag brug for deres hjælp til noget. Så er det rart, at du kan have god samvittighed over at spørge. Husk dog, at I lever hver jeres liv, og hvis du hele tiden vil hjælpe med noget, kan det virke som om, du blander dig i deres privatliv. Det er heller ikke sikkert, at naboen overhovedet har brug for din hjælp, og i så fald skal man bare acceptere et nej og komme videre.

Hold en vejfest

Hvis man virkelig er ude på at lære sine naboer at kende, kan man overveje at lægge have til og holde en vejfest. Lej et stort festtelt, for eksempel hos Telttilfest.dk, og inviter alle naboerne forbi til noget grillmad og godt selskab. Så kan man for alvor lære hinanden at kende. Også dem, der normalt holder sig for sig selv, bor helt nede i den anden ende af vejen eller lige er flyttet til. Det er en rigtig god måde at bibeholde det gode naboskab på og få snakket om alt det, der ikke lige er tid til at få drøftet, når man mødes i indkørslen en kold søndag morgen på vej hjem fra en tur med hunden. Sørg for noget god mad, nogle borde og stole samt nogle dejligt kolde drikkevarer. Til det formål kan man med fordel leje et køleskab, så drikkevarerne kan holde sig kolde og friske, om så man har gang i en sommerfest midt i juli måned. Så længe der er drikkevarer på køl, skal I nok få mange timer til at gå med at lære hinanden bedre at kende.

Hvad er normerne i dit nabolag?

Selvom en vejfest i dine øjne lyder som en perfekt idé, er det slet ikke sikkert, at dine naboer er med på den. Hvis det ikke er normen at være tæt med sine naboer i dit nabolag, vil det sikkert virke en smule underligt, hvis du pludselig har forventninger om, at alle deltager i en vejfest. Respekter normerne, men sørg alligevel for at være høflig og imødekommende overfor dine naboer. For eksempel ved at sørge for at hilse, når du møder dem på vejen. Er du derimod flyttet til et nabolag, hvor der netop er tradition for vejfester og andre sociale arrangementer, så bør du tage del i alt dette og vise, at du er interesseret i dine naboer og fællesskabet.

Del.

Skriv en kommentar