Odds på Superliga – Hvem er favorit i den nye sæson?

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Den nye sæson i Superligaen bliver den sidste med 14 hold, da det er bestemt at antallet af hold i den bedste danske række, skal skæres ned til 12, som det også var tilfældet inden man lavede den nye struktur.

Det betyder at hele tre hold rykker ud af Superligaen i år, hvilket er hele 21,4% af holdende. Endnu flere vil i løbet af sæsonen være i fare for at rykke ned, og det bliver derfor en spændende og nervepirrende sæson vi går i møde.

Lige som det har været tilfældet i den seneste sæson, bliver holdende efter 26 spillerunder opdelt, hvor top 6-holdene spiller mesterskabsspil mens 7. – 14. pladsen bliver samlet i en nedrykningspulje. Her rykker de tre lavest rangerede hold ned.

Hvem er favorit i år?

FC København fik en fantastisk start på den nye Superliga sæson, da de leverede et forrygende comeback mod OB i den første runde i Superligaen. Trods en lidt sløv start for FCK, der hurtigt kom bagud 2-0 i Odense i første halvleg, kæmpede de sig stærkt tilbage, og formåede at tage alle tre point med en flot 3-2 sejr. Dame N’Doye så særdeles oplagt ud, og med to mål og en assist rækker han nu allerede ud efter topscorer prisen.

De fik dermed tilkæmpet sig en god start på den nye sæson, og deres præstation har ikke forværret deres chancer for igen at hente guldet i år. Tværtimod. Københavnerne ser klart stærkest ud af alle i Danmarks række, og er også favorit hos bookmakere der tilbyder Superliga betting, hvor FCK lige nu giver odds 1.41, hvis de vinder det danske mesterskab.

De vandt også suverænt Superligaen sidste år, hvor hullet ned til FC Midtjylland på andenpladsen var på 11 point, mens der var 26 til Esbjerg på bronzepladsen. Det afspejler meget godt kvalitetsforskellen i den bedste danske række, og FCK er også et af de hold, der har haft mest gang i svingdøren i sommerens transfervindue. Klubben har indtil videre hentet Karlo Bartolec, Jens Stage, Sten Grytebust, Karl-Johan Johnsson og Victor Nelsson. Sidstnævnte blev angiveligt hentet for omkring 27 millioner kroner i FC Nordsjælland, hvilket er transferrekord for to Superliga-klubber imellem. Derudover er Carlo Holse blevet hentet på en lejeaftale i Esbjerg mens Aboubakar Keita, Christoffer Monty, Uros Matic, Denis Vavro og Jesse Joronen er blevet solgt. Derudover stoppede William Kvist karrieren mens Michael Lüftner blev lejet ud til Omonia Nicosia.

FC Midtjylland, OB og Brøndby ligner de største konkurrenter for FCK, hvor ulvene fra heden nok står med de største chancer for at kunne true løverne.

Hvem er i farezonen?

I den anden ende af tabellen bliver der kamp til stregen, hvor Lyngby (odds 601.00), Horsens (odds 801.00) , Silkeborg (odds 1201.00) og Hobro (odds 1501.00) umiddelbart ligner de svageste hold i Superligaen. Det er stadig tidligt at spå om, men det kunne godt ligne at vi finder nogen af nedrykningskandidaterne hvis ikke alle tre blandt disse mandskaber.

Del.

Skriv en kommentar