Løbearmbånd – Alt i mobilholder til løb

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Du kan med et løbearmbånd medbringe din smartphone på løbeturen uden at være bekymret for at tabe den. I dag betragtes et løbearmbånd som et must-have blandt løbere, så det er måske også ved rette tid, at du får købt et armbånd.

Beskyt din smartphone

Et løbearmbånd ser ganske vist smart ud, men armbåndet byder også på praktiske egenskaber, da det beskytter din smartphone mod vind og vejr. Dermed kan du trygt medbringe din smartphone på løbeturen.

Det kan være anstrengende at løbe med en tung smartphone i lommen, men det problem slipper du heldigvis for, hvis du køber et løbearmbånd. I fremtiden behøver du ikke at købe løbetøj med lommer, da der findes andre opbevaringsmuligheder end traditionelle lommer. Du kan maksimere sikkerheden ved at dobbelttjekke, at armbåndet sidder ordentligt fast på din arm. Det skal du gøre for at sikre, at dit armbånd og din smartphone ikke pludselig havner på jorden.

Foruden at opbevare din smartphone kan du også opbevare dine nøgler og mønter, hvis du blot køber et løbearmbånd med en ekstra lille lomme.

Løbearmbånd i touch-venligt materiale

Der findes mange forskellige løbearmbånd, men det er ingen hemmelighed, at det er de touch-venlige løbearmbånd, der er de mest eftertragtede i øjeblikket. Du kan med et touch-venligt armbånd både se skærmen og anvende de forskellige touch-funktioner på din smartphone. Det er med andre ord ikke nødvendigt at tage sin smartphone ud af holderen, hvis man vil skifte sang eller foretage et opkald.

Når du skal bestille et løbearmbånd, skal du være opmærksom på, at du kan vælge mellem mange forskellige størrelser. Det er i den anledning vigtigt, at du vælger en størrelse, som harmonerer med størrelsen på din smartphone. For sikker opbevaring bør armbåndet have den helt rigtige størrelse. Ergo bør armbåndet hverken være for småt eller for stort.

Af sikkerhedsmæssige grunde bør du ikke anvende din smartphone under løb, men har du brug for at skifte sang, så kan du sagtens gøre det uden at komme galt af sted. Opdager du, at dit armbånd ikke sidder, som det skal, så bør du stoppe op og stramme det for en sikkerheds skyld. Armbåndet skal sidde komfortabelt på armen uden at stramme eller være til gene på anden vis. Det tager sjældent mere end 30 sekunder at montere et løbearmbånd på armen. Du kan gøre det selv eller få din løbemakker til at hjælpe dig.

Skab en bedre løbeoplevelse med musik i ørerne

Størstedelen af alle danske løbere lytter til musik, når de løber i naturen eller i træningscentret. Det er valgfrit, om man vil lytte til musik under løb, men du bør være bekendt med, at musik kan være med til at øge din motivation. Du kommer ikke i bedre form alene ved at høre musik, men musik kan ikke desto mindre fungere som en god motivationsfaktor.

En god playliste kan gøre din løbetur mere effektiv, så hvorfor ikke lave en motiverende playliste? Forskning har vist, at især kvinder har gavn af at have musik i ørerne under løb. Forskning har endvidere vist, at musik er med til at fjerne fokus fra træthed, så det kan godt betale sig at putte høretelefoner i ørerne, hvis man føler sig træt, men ikke vil opgive den planlagte løbetur.

Del.

Skriv en kommentar