Knæbind – Knæstøtte og knæbandage til støtte

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Et knæbind er et sportsbind, som giver støtte og aflastning til knæet i større eller mindre grad afhængig af type. Et knæbind er dog ikke bare et knæbind – der findes flere forskellige typer: Knæstøtte, knæbind, knæbandage, knæskinne, knæbeskytter, knæstrop og knæortose. Nedenfor kan du finde en detaljeret beskrivelse af hver enkelt type.

Hvad er formålet med brug af knæbind?

Knæbind kan bruges til flere forskellige formål, herunder:

➔ Forebyggelse af knæproblemer
➔ Stabilitet til svage ledbånd i knæet
➔ Let kompression til smertende eller hævet knæ
➔ Aflastning og støtte ved forstuvning, forvridning, fibersprængning og andre former for knæskader, som korsbåndsskader, ledbåndsskader, menisklæsioner og/eller patellofemoralt smertesyndrom (PFPS)
➔ Hindre vrid eller overstræk i knæet
➔ Aflastning af knæskal ved springerknæ

Hvilken størrelse knæbind skal jeg have?

Et knæbind sidder, som andre sportsbind, rigtig tæt med god kompression. Det er der to grunde til: For det første holder det sin placering, og for det andet øger det blodcirkulationen i og omkring knæet. Hvis det sidder for løst, giver det ingen støtte. De fleste knæbind vil dog give sig lidt efter nogen tids brug. Derfor er en god tommelfingerregel, at hvis man ligger mellem to størrelser, skal man vælge den mindste størrelse. Alle regler har dog undtagelser. Hvis du har en stor muskulatur omkring knæet, skal du overveje den største af de to størrelser. Husk at du på Sportsway har gratis og ubegrænset bytteservice, hvis du har bestilt en forkert størrelse knæbind.

Hvad skal jeg være opmærksom på inden køb af knæbind?

Hovedreglen er, at knæbind kun bør bruges ved risiko for overbelastning eller skader, samt ved genoptræning af knæ efter skade eller operation. Derudover bør et knæbind aldrig stå alene, det skal kombineres med genoptræning af knæet.

Knæbind kan fås i mange forskellige materialer og kvaliteter. Desværre ser vi flere og flere billige knæbind i rigtig dårlig kvalitet på markedet. Chancen for at disse kan hjælpe dig af med dine knæproblemer er yderst begrænset, faktisk tværtimod, de kan gøre dine knæproblemer værre, da de ikke støtter og sidder korrekt på knæet. På Sportsway.dk kan du være sikker på at alle knæbind er testet og i absolut bedste kvalitet.

Hvordan finder jeg det knæbind, som passer til mine knæproblemer?

For at gøre det let og overskueligt, har vi inddelt knæbind i tre forskellige niveauer. På den måde er det langt lettere for dig, at finde det helt rigtige knæbind:

Let: Giver helt basal beskyttelse og støtte af knæet. Disse er typisk lavet i elastik, som giver let kompression og simpel støtte. Kompressionen øger blodgennemstrømningen i og omkring knæet, hvilket giver smertelindring. Knæbindet støtter svage sener og ledbånd i og omkring knæet. Typer af knæbind i dette niveau: Knæstøtte

Mellem: Giver yderligere beskyttelse og støtte af knæet. Disse er typisk lavet i neopren, som giver god støtte og kompression. Derudover virker neoprenen varmedannende, hvilket er smertelindrende. Et knæbind i neopren er en del kraftigere og mere uelastisk end et knæbind i elastik, og nedsætter derfor bevægelsesfriheden en smule. Typer af knæbind i dette niveau: Knæbind, Knæbandage

Stærk: Giver den bedste beskyttelse og støtte af knæet. Disse er lavet med justerbare metalskinner, og er den mest avancerede form for knæbind. Ved disse typer af knæbind er der mere fokus på at holde knæet stabilt, end kompression og basal støtte. Typer af knæbind i dette niveau: Knæskinne, Knæortose

Hvilke typer knæbind findes der?

Knæbind er et vidt begreb, da der findes mange forskellige typer af knæbind. Her har vi listet de 7 mest brugte typer:

Knæstøtte: Et elastikbind der anvendes som kompressions- og støttebind. Kompressionen øger blodgennemstrømningen i og omkring knæet, hvilket virker smertelindrende. Derudover støtter det knæets sener og ledbånd. Det bruges normalt ved forhøjet risiko for overbelastning eller skader, da det er en billig og nem måde at forebygge/løse mange knæproblemer. Man skal dog undgå at bruge det konsekvent af tryghed, hvis man ikke har problemer med muskler eller ledbånd i og omkring knæet, da du vil nedbryde dem med tiden.

Knæbind: Et neoprenbind, hvilket er en del kraftigere og mere uelastisk end en knæstøtte. Det giver dog en langt bedre kompression og støtte til knæet, og i modsætning til et knæstøtte, skaber neoprenen en lindrende varme til knæets sener, ledbånd og muskler. Mens en knæstøtte bruges forebyggende, anbefales det først at bruge et knæbind ved genoptræning efter en knæskade eller operation.

Knæbandage: En knæbandage øger blodcirkulationen og varmer knæet, hvilket skaber smertelindring, samt giver en mindre skadesperiode, da knæproblemerne vil hele hurtigere. I modsætning til knæstøtte og knæbind, som typisk kun bruges ved fysisk aktivitet, kan en knæbandage bruges hele døgnet, for at smertelindre og hele knæproblemerne hurtigere. Mange knæbandager indeholder små bøjelige metalskinner i siderne, samt har hul til knæskallen, dog uden at det kategoriseres som en knæskinne. Knæbandager med små skinner anbefales ved ledbånds- og meniskbesvær, samt ved lettere korsbåndsbesvær.

Knæskinne: En knæskinne er lavet i kraftige materialer med aluminumsskinner i siderne og med velcroluk/-justering. De kraftige materialer hjælper med at holde knæet stabilt og varmt. Sideskinnerne modvirker overstræk (hyperekstension) og vrid i knæet. Langt de fleste knæskinner har også et hul ved knæskallen, som hjælper med at skabe stabilitet. En knæskinne anvendes typisk ved mindre skade på forreste (ACL) og/eller bagerste (PCL) korsbånd eller på inderste (MCL) og/eller yderste (LCL) sideledbånd. Hvis man tidligere har haft en alvorlig knæskade, og knæet stadig er meget svagt, kan det også anvendes til forebyggelse.

Knæbeskytter: Knæbeskytter er et anderledes type knæbind, da det primære ikke er at støtte knæet, men i stedet at beskytte mod slag og stød. En knæbeskytter er et knæstøtte med indbygget knæpude. Det vil sige, at det giver støtte til sener og ledbånd i og omkring knæet, samtidig med at knæpuden beskytter knæet mod slag og stød. De fleste knæbeskyttere har en stor komfort og fri bevægelighed, og anvendes meget i håndbold.

Knæstrop: Ligesom med knæbeskytter er en knæstrop et anderledes type knæbind. En knæstrop er en lille strop, som sidder placeret lige under knæet for at aflaste knæskallen. Dette gøres ved at knæstroppen giver et let og ensartet pres på senen lige under knæskallen. Langt de fleste knæstroppe er justerbare, så de passer til alle knæ. Det anbefales at bruge knæstrop mod irriteret knæskal (Chondromalacia), springerknæ og Schlatters syndrom.

Knæortose: En knæortose er den mest avancerede form for knæbind, da det er et meget kraftigt knæbind med mange forskellige muligheder for justering. En knæortose begrænser knæets bevægelsesomfang, og hindrer vrid og overstræk i knæet. Skinnerne kan låses til en fast vinkel eller til mindre intervaller. Det anbefales at bruge en knæortose efter en knæoperation eller ved ustabilitet i knæet grundet en tidligere korsbåndsskade, dog først efter konsultation hos en læge.

é eficaz no aumento da libido e no tempo médio que um homem pode ter uma ereção, mas pode ser difícil de usar conforme as instruções. Embora não seja provável que o viagra generico farmacia online diminua o desempenho sexual após o uso por 6 a 10 semanas, ele faz os homens pensarem um pouco menos e as mulheres menos.
Del.

Skriv en kommentar