Lårbind – Stort udvalg fra SELECT & Endurance

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Lårbind kan hjælpe dig i forbindelse med forebyggelse af muskelskader eller i genoptrænings situationer. De sportsbind, som forhandles hos Sportsway, er kendetegnet ved at være utrolig komfortable at have på, samtidig med at de yder stor mobilitet. Et lårbind vil derfor være en fremragende støtte og et givende hjælpemiddel for dig, der har problemer med muskulaturen i låret.

Hvorfor bruge lårbind?

Det kan være yderst effektivt og brugbart for dig at bruge kompressionsbind, hvis du har lårproblemer, eller du ønsker at beskytte din krop mod lårskader. I forbindelse med fibersprængning eller forstrækninger i låret vil lårbind være yderst effektivt for lårmusklerne. Et elastisk sportsbind vil give dig muligheden for at beskytte din belastede og udmattede lårmuskulatur. Den typiske årsag til lårskader er overbelastning af kolde muskler, og derfor kan et kompressions bind være med til at minimere risikoen for fibersprængninger og forstrækninger. Fordelen ved at bruge lårbind er, at du har større mulighed for at holde muskulaturen i låret varm.

To typer af lårbind

Overordnet set findes der to forskellige typer af kompressionsbind til låret. De forskellige materialer i de to typer af lårbind giver forskellige resultater, når de bliver brugt.

➔ Elastisk lårbind
➔ Neopren lårbind

Hvis du er i tvivl om, hvilke lårbind der er mest anvendelige for dig og dine lårproblemer, kan du nedenfor læse, hvilke fordele der er ved henholdsvis elastisk og neopren lårbind.

Elastisk kompressionsbind

Fordelen ved at investere i et elastisk lårbind er, at det giver en utrolig god støtte og aflastning af din muskulatur i låret. Det fylder ganske lidt på låret, hvilket giver dig mulighed for at bruge det under dit almindelige tøj. Det elastiske lårbind kan dermed bruges på eksempelvis arbejde, i skole samt andre tidspunkter på dagen. Udfordringen med lårskader er ofte, at du ikke har mulighed for at give muskulaturen den rette hvile og ro, og derfor kan det være både anvendeligt og nødvendigt at bruge lårbind dagen lang. Det elastiske lårbind kan anvendes i mange timer i streg.

Neopren lårbind

Neopren lårbindet giver ikke samme støtte og aflastning til låret, som det elastiske. Neopren bindet sikrer derimod, at lårmuskulaturen bliver holdt varm, og vil dermed lindre lårsmerter og ømhed i lårmuskulaturen. Fordelen ved at bruge et neopren lårbind er samtidig, at blodets gennemstrømning øges, hvilket udover at minimere smerterne i låret også øger restitutionen. Har du lårproblemer, og skal i gang med for eksempel håndbold, fodbold, løb, cykling eller andre former for sport, så kan neopren lårbindet være det helt rette valg for dig.

Lårbind skal være tætsiddende

Uanset om du skal bruge et elastisk eller et neopren bind, er det vigtigt, at du er fokuseret på at finde den rigtige størrelse. Når du prøver lårbindene første gang kan du meget vel synes, at det sidder stramt, men lårbind er fleksible, og hvis du bruger det under fysisk udfoldelse, vil det tætte være med til at sikre varme samt eventuelt sved væk fra låret. Ved at købe et lårbind, der er for stort, vil du ikke få den ønskede effekt, hvilket blandt andet vil komme til udtryk ved den manglende støtte til lårmusklen. Det vil dermed være mest effektivt at købe et tætsiddende lårbind.

Ved at måle omkredsen på dit lår og se vores størrelsesguide på de respektive kompressionsbind, vil du finde den størrelse, som passer perfekt til netop dit lår.

Lårbind med kinesiologisk effekt

Der er i løbet af de seneste år sket en revolution i udviklingen af kompressionslårbind. De nyeste på markedet er eksempelvis fremstillet med en silikoneoverflade med kinesiologisk effekt. Fordelen ved disse lårbind er, at de øger blodgennemstrømningen. En øget blodgennemstrømning er med til at øge energien, og letter dermed også restitutionen både under og efter den fysiske udfoldelse.

Afhjælp lårproblemer

Menneskets krop består af et hav af forskellige muskler. Lårmusklen er en af kroppens største muskler, og størrelsen på lårmusklerne er blandt andet en medvirkende årsag til, at lårskader kan være problematiske og svære at komme over. Hvis du allerede har fået en lårskade og ønsker at genoptræne eller beskytte dit lår under fysisk aktivitet, kan et lårbind være en perfekt løsning for dig. Fordelen ved et lårbind af god kvalitet er, at du vil opnå en uovertruffen støtte til musklen og ikke mindst lindring af dine smerter.

Gode råd til lårskader

Det er altid vigtigt at lytte til kroppens signaler, og det betyder også, at sportsbind ikke kan helbrede den skadede muskulatur i for- eller baglåret, men kan tilbyde den nødvendige varme og kompression til låret. Derfor kan kompressionsbindet være med til at minimere risikoen for lårskader og/eller forkorte perioden for en eventuel skadespause.

Fibersprængning i for- eller baglåret

Den typiske årsag til at idrætsudøvere får fibersprængninger i for- eller baglåret, er en overbelastet eller udmattet muskulatur. Du kan minimere risikoen for fibersprængninger ved at sørge for at varme dine muskler ordentlig op. Et sportsbind vil være et fremragende hjælpemiddel til at opvarme musklerne grundigt og ikke mindst holde musklerne i låret varme under selve træningen.

Hvad øger risikoen for fibersprængning?

➔ Pludselig belastning
➔ Sprint uden opvarmning af muskulaturen
➔ Spark til en bold uden opvarmning

Del.

Skriv en kommentar