Kom i form og forbedr dit pokerspil

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Når man tænker på professionelle pokerspillere, tænker de fleste nok på spillere, der sidder omkring et stort, grønt bord. Mange af dem har nok solbriller på for at skjule deres ansigtsudtryk, og måske er der både mad og sodavand i nærheden. Det er almen viden, at man skal være i god form for at kunne deltage i sportsbegivenheder på eliteplan, hvor man fysisk bruger sin krop til at udføre ekstreme sportslige bedrifter. Men det er faktisk lige så vigtigt at være i god fysisk form, hvis man deltager i en stillesiddende sport som for eksempel poker. Det kræver selvfølgelig også en hel del mentalt at spille poker. Spillerne skal kunne koncentrere sig i lang tid ad gangen, og de skal kunne bevare det kølige overblik under pres, så derfor er det også vigtigt, at der er et stort fokus på det mentale.

Men i denne artikel skal det handle om, hvordan en bedre fysisk form kan forbedre ens pokerspil. Der er nemlig så meget mere til poker end bare at lære de forskellige regler for poker – det er en sport, der kræver meget både fysisk og mentalt. Derfor kommer der her et par tips og tricks til at komme i god form samt en forklaring på, hvorfor det er vigtigt for pokerspillet.

Forbedr kredsløbet og styrk hjertet

Når man sidder stille over en længere periode, som man jo ofte gør, når man spiller poker, kan man på sigt komme til at opleve problemer med kroppens kredsløb. Kredsløbet dækker over blod, kar og hjerte og sørger for, at der bliver pumpet nok blod rundt i kroppen. Ilten bliver transporteret rundt med de røde blodlegemer, og det er derfor vigtigt, at dette kredsløb fungerer optimalt. For at forbedre sit hjerte-kar-kredsløb kan man blandt andet inkorporere kredsløbstræning i sin hverdag. Kredsløbstræning er træning, der får pulsen op. Der findes mange forskellige måder at træne det på. En af disse er kettlebell-træning. Det er en alsidig form for træning, der både forbedrer kredsløbet og samtidig øger styrken, fordi det er vægte, man løfter.

Kredsløbstræning kan dog også være noget så basalt som at tage trappen i stedet for elevatoren eller at tage cyklen på arbejde i stedet for bilen.

Fokus på kosten

Når man sidder stille i flere timer og spiller, kan det være fristende at række ud efter den tilgængelige fastfood, men for at være i stand til at holde koncentrationen kan det være en fordel at vælge for eksempel frugter og nødder eller at have en sandwich eller en salat med. Sund, nærende og mættende mad spækket med vitaminer og mineraler kan faktisk optimere hjernens ydeevne og forbedre ens koncentration. Det kan således også betale sig at se på ens kostvaner. Ligeledes trives både krop og hjerne bedst, når de får tilstrækkeligt med vand. Det er derfor vigtigt at være godt hydreret, når man sidder og spiller i lang tid.

Kroppen skal røres

Der findes mange forskellige måder, man kan dyrke motion på, og ingen er mere rigtige end de andre. Det hele kommer an på, hvilken slags motion, man godt kan lide at lave, og som man synes er sjovt. Pulsen skal op, der skal sved på panden, og man skal have det sjovt imens. Uanset om det er badminton, fodbold, en tur i motionscenteret et par gange om ugen, svømning, cykling eller noget helt andet, så er det vigtigste, at man får bevæget sig.

Man kan med fordel også kombinere det med yoga eller pilates, så man får strukket kroppen godt ud. En smidig og fleksibel krop gør det også lettere at sidde ned i længere tid. Hvis man gerne vil forbedre sin koncentration endnu mere, kan man overveje at inkorporere meditation i sin rutine. Meditation hjælper med at holde fokus og på sigt bliver det lettere at holde koncentrationen i længere tid.

Mere motion kombineret med sund og nærende mad samt masser af vand vil således gøre det lettere at koncentrere sig ved pokerbordet. Der er også mange andre faktorer, der spiller ind såsom tilstrækkeligt med søvn samt et mindsket indtag af koffein. Det vigtigste er dog, at man får rørt sig tilstrækkeligt, og derudover skal man selvfølgelig også fokusere på selve spillet – poker kræver øvelse og koncentration, hvis man skal nå til tops.   

Del.

Skriv en kommentar