Gode råd til fodboldtræning om vinteren

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Hvis din fodboldklub holder udendørsfodboldtræning om vinteren foregår den ofte i mørkt, koldt og vådt vejr. Det kan godt have lidt negativ effekt på din motivation. Der er dog hjælp at hente, med disse følgende råd.

God koordinering af træningen

Det handler om hele tiden at være i gang, når der skal trænes udendørs om vinteren, så man ikke bruger træningen på at fryse. Sørg derfor at lave en skudtræning, der handler om at score nogle hurtige mål. Det resulterer i at du holder dig mere varm, og giver en øget motivation når man forsøger at ramme målet.

Kombinér det med intervaltræning, da det er også en effektiv måde at holde varmen på. Det holder pulsen oppe, hvilket måske kan få dig til at glemme det kolde mørke vejr.

Husk den rigtige påklædning

Det er vigtigt at have ordentligt tøj på til den udendørs træning, så du ikke kommer til at fryse, da det kan gøre dig uoplagt og mindre effektiv til træningen. En god måde at holde sig varm på er at have et svedtransporterende ”baselayer” på som det første lag. Derefter skal du have noget der kan holde på varmen. Det kan du bl.a. finde på naturligvis.dk, da de har et stort udvalg af huer, vanter, skiundertøj der er godt at tage uden på, samt regnjakker til de regnfulde dage.

Afhængigt af din klub, så foregår den udendørstræning om vinteren ofte på kunstgræs eller på grusbane. Her skal du ikke benytte dine normale fodboldstøvler, da der er risiko for at ødelægge dine støvler. Anskaf dig derfor helst et par fodboldstøvler, der egner sig til kunstgræs eller grusbaner.

Fodboldstøvler til kunstgræs har flere og mindre knopper under støvlerne, og de er markeret med ”AG” (Artificial Grass).

Hvis du skal spille på grusbane, skal du vælge de støvler, der er markeret med ”TF” (Turf) og de har endnu flere og endnu mindre knopper under støvlerne, end dem til kunstgræsbanen. 

Alternativ træning

Hvis din fodboldklub derimod kun har indendørsfodboldtræning om vinteren, og du er vant til at spille udendørs, findes der nogle forskellige alternative træningsformer til at holde dig i topform om vinteren.

Løbetræningen er bl.a. rigtig godt at holde vedlige. Du kan bruge vinteren på at forbedre din fart og udholdenhed, som du kan bruge på fodboldbanen. Her er det også vigtigt at klæde sig ordentligt med lange løbebukser, lange sokker, gerne to-tre trøjer, evt. en kortærmet inderst, og to langærmede trøjer udenpå. På den måde kan du tage et lag af, hvis det bliver alt for varmt. Hvis det er minus grader er det ideelt med hue og handsker. Hvis dine trøjer ikke er højhalsede, er det en god idé med en halsedisse, som du også kan tage op om munden så den kolde luft ikke giver dig ondt i halsen når du løber.

Crossfit er også en effektiv træningsform til at holde formen vedlige. Her træner du alle kroppens muskler samt udholdenhed. Denne træningsform gør dig bedre til at accelerere på banen samt forbedre din eksplosive styrke.

Del.

Skriv en kommentar