Gode måder at holde sig i form

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Det kan godt være en anelse svært at holde sig i form, når man har en travl hverdag, som kræver meget koncentration på arbejdspladsen, og hvor man måske har en familie, der skal have kærlighed, når man atter er hjemme igen. En god form kræver, at man kommer ud og bevæger sig, og da der kun er 24 timer i døgnet, er dette en udfordring for mange.

I bund og grund handler det naturligvis om prioritering samt motivation. Hvis ikke det prioriteres, så bliver det uhyre svært at komme i god form. Omvendt kræver det også en vedvarende indsats, hvis man ønsker at komme i god form, og denne vedvarende indsats kan være svær at præstere, hvis ikke man er motiveret til at gøre det.

Derfor har vi i det nedenstående kigget lidt nærmere på nogle af de sportsgrene, som er alternativer til løb og cykling, men som samtidig er gode måder at holde sig i form på. Vi har en antagelse af, at mange ikke vælger at løbe eller cykle, da de simpelthen synes, at det er for kedeligt. Derfor skal nedenstående fungere som en inspirationskilde til alternative måder at holde sig i form på.

Svømning er et fantastisk alternativ

Der er rigtigt mange danskere, der faktisk godt kan lide at svømme, men ikke får gjort det nok. Det skyldes højst sandsynligt, at det kan være en omfattende proces at tage ud i en svømmehal kontra at tage løbeskoene på og løbe sig en tur.

Det kan dog være fantastisk befriende at komme afsted i en svømmehal, og bliver det prioriteret, så vil man også opleve, at man kommer afsted. Derudover kan man motivere sig selv ved hele tiden at tælle:

  • Antal baner svømmet
  • Antal kalorier forbrændt
  • Hvor lang tid ovenstående har taget

På den måde har man en konstant målestok over, hvordan man præsterer. Det kan være yderst motiverende, da det er en fantastisk følelse, når man oplever fremgang.

En af de populære haller er DGI byen svømmehal. Disse svømmehaller finder du i mange af de største byer i Danmark såsom Aarhus, København og Vejle.

Padel tennis er blevet populært

Hvis ikke du har hørt om padel tennis før, så er det nu på tide. Det er en sportsgren, der lige nu oplever hastig vækst i populariteten i Danmark. Det kan bedst beskrives som en blanding mellem almindelig tennis og squash. Det har længe været den anden mest populære sport i Sydamerika (kun overgået af fodbold), og derfor kan det synes mærkeligt, at det først nu er kommet til det nordlige Europa. I Danmark opleves der dog hastig vækst indenfor sportsgrenen, og du bør derfor gøre dig selv den tjeneste at søge efter sportsgrenen på YouTube. Her vil du kunne få en god idé om, hvad denne sportsgren handler om.  

Del.

Skriv en kommentar