De vildeste fodboldstadions du skal besøge i den nye sæson

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Den nye fodboldsæson bliver en af de mest imødesete sæsoner længe. Alle hold får mulighed for at starte på en frisk i jagt på pointene, og fansene glæder sig til at støtte fra lægterne. Mange af dem planlægger sikkert allerede hvilket fodboldstadions, de skal besøge. Overvejer du også at tage på fodboldrejse, men er du i tvivl om hvorhen, så kommer her et par forslag til din næste rejse.

Wembley – London

Det giver næsten sig selv at Wembley er med på listen. Moderne fodbold som vi kender det blev opfundet i England, og Wembley er for engelske fodboldfans katedralen over dem alle.

Wembley er således hjemmebane for det engelske landshold, ligesom der hvert år også bliver afholdt finaler i FA Cuppen, League Cuppen og Community Shield. Det var også her at Danmark udkæmpede sin heroiske kamp i EM-semifinalen, hvor det desværre endte med engelsk avancement.

Stadionet er det andet største i Europa, og der er plads til hele 90.000 larmende fans. En velkendt signatur på stadionet er den lange stålbue, der er bygget henover den nordlige tribune. Stålbuen når hele 133 meter op i luften, og er over 300 meter lang. Stadionet kan derfor også ses fra lang afstand, og har sat sit tydelige præg på Londons udseende. Det er et særdeles smukt stadion, hvor der ofte kommer en sitrende stemning.

Camp Nou – Barcelona

Er du mere til sommer og sol, kan det være du skal vende blikket mod det sydeuropæiske. FC Barcelonas mytiske stadion, Camp Nou, er et af de stadions du bare skal besøge. Med plads til 99.354 tilskuere er det Europas største stadion.

Det er desuden også et af de stadions, hvor der spilles det bedste fodbold. Det skyldtes ikke mindst Lionel Messi, der utallige gange har skabt eufori på lægterne, når han har leveret den ene genialitet efter den anden. Han er dog ved at komme op i årene, og ingen ved hvor længe han bliver ved endnu. Det kan derfor snart være sidste udkald, hvis du gerne vil opleve en af fodboldens største legender live.

Camp Nou kan derfor være et oplagt bud på din næste fodboldrejse. Den nye sæson der står for døren bliver da også interessant for Barca, der har forstærket sig med gode offensive spillere som Agüero og Depay.

Dem der går op i spil på sport kan derfor notere sig, at Koeman kommer til at råde over et slagkraftigt mandskab frem mod den nye sæson. FC Barcelona står derfor også noteret som favorit til at vinde La Liga med odds 2.20 i Juli 2021, og hvis du er ude efter en lækker fodboldsoplevelse, kan Barcelona være svaret.

Estádio Da Luz – Lissabon

Hvis du leder efter en mere unik oplevelse, kan Benficas Estádio Da Luz måske være noget.

Det moderne stadion er et af de smukkeste af slagsen, og har desuden et sjovt es oppe i ærmet. Det er nemlig tradition, at der før hver eneste kampe flyver en ørn ind på stadion. Ørnen er et symbol på Benfica, og hver gang den kommer, lyder et jubelråb af en anden verden.

Der findes mange flere fantastiske stadions rundt omkring, men man går aldrig galt i byen med disse tre legendariske arenaer.

Del.

Skriv en kommentar