Cristiano Ronaldos vilde træning – Her er hemmeligheden bag portugiserens målrekorder

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Takket være den vilde udvikling i finanserne involveret i fodboldverdenen og ikke mindst de skyhøje lønninger til de professionelle fodboldspillere, så kommer de ofte under beskydning af fans og medier hvis de ikke præsterer. Men tager vi et kig på en spillers træningsuge, så kan spillerne være meget svære at kritisere, hvert fald rent atletisk. Selv efter at have løbet 10 km i en kamp, er de tilbage på træningsbanen dagen efter, for at holde formen ved lige. Et af de bedste eksempler på en atlet, der hver dag giver alt hvad han har for at nå sine mål, er Cristiano Ronaldo, der regnes for at være en af historiens bedste og mest veltrænede fodboldspillere.

Hvad er Ronaldos hemmelighed?

Ronaldos vilde træningsprogram er hvad, der har gjort ham til den fantastiske fodboldspiller som han er. Det er også det der gør, at han på trods af at være i midten af 30’erne, stadig er en af verdens bedste fodboldspillere. De seneste 10 år har ham og argentinske Lionel Messi således kæmpet om alt hvad der er at vinde, og man har år efter år set dem ihærdigt forsøge at overgå hinanden. Selv efter portugiserens skifte til italiensk fodbold, har han formået at holde sit niveau. Han blev dog ikke topscorer i hans første sæson i Serie A, men som vi alle kender ham, så går han selvfølgelig benhårdt efter topscorer-titlen i år, og lagde således også 2020 ud med at score et hattrick i den første kamp. Kigger vi på odds er han med odds 9.00 også en af favoritterne til at vinde topscorerprisen, hvilket er meget imponerende taget hans alder i betragtning.

Hemmeligheden skal selvfølgelig findes i hans ekstreme træningsrutine og diæt. Ronaldo er nemlig kendt for at tage sin træning meget alvorligt, og mange spillere og trænere der har arbejdet med ham, fortæller alle historier om hvor meget han egentlig træner. Hvis holdets fodboldtræning starter kl 10, er det naturligt for mange spillere som minimum at komme en time før, men flere spillere rapporterer om at Ronaldo allerede dukker op 3-4 timer før en træning, for at selvtræne både i træningscenteret men også med bolden.

Hans umættelige tørst for trofæer og priser er hvad der dag ud og dag ind motiverer ham, og hvis man spørger manden selv, er der nogle vigtige ting man skal tænke over i forhold til ens træning.

Således har portugiseren tidligere udtalt at det er vigtigt at være disciplineret og sætte sig selv mål, hvilket kan hjælpe med at holde en fokuseret på sit mål. Derudover er det vigtigt at træne sin mentale styrke, som Ronaldo mener er lige så vigtigt som fysisk styrke. At få den rette mængde søvn er desuden altafgørende, hvis man gerne vil have det meste ud af sin træning, da søvn hjælper musklerne med at restituere.

I forhold til selve træningen, starter Ronaldo altid ud med en opvarmning for at mindske risikoen for skader. Når han er i træningscenteret træner han både styrke- og cardio, for at sikre sig at han både kommer i bedre form og bliver stærkere, ligesom han også altid har fokus på højintensitetstræning, for at få blodet rigtigt pumpet rundt, og for at styrke udholdenheden.

Sidst men bestemt ikke mindst, er det selvfølgelig vigtigt at spise den rigtige mad. Ronaldo spiser en proteinrig diæt med masser af fuldkorns kulhydrater, frugt og grøntsager mens han holder sig fra sukkerrigt mad og drikker masser af vand.

Del.

Skriv en kommentar