Kigger du også langt efter de veltrænede kroppe i fitnesscentret? Tænker du, at det aldrig bliver dig, og du aldrig kommer i nærheden af at komme i form? Så skal du hanke op i dig selv. Det er nemlig muligt. Det kræver blot, at du finder motivationen, lægger en plan og har viljen til at gennemføre den. Det lyder måske banalt. Det er det bestemt ikke. Det er nemlig virkelig svært. Men der er kun en måde at komme i gang på, og det er bare at springe ud i det.
Find motivationen
Hvis du vil noget her i livet, så skal du finde motivationen til det. Det skal være din indre motivation, og dermed ikke bare noget, du bilder dig selv ind. Hvis du gerne vil i form, må du spørge dig selv, hvad der gør, at du gerne vil i form. Hvad vil du gerne opnå, og hvorfor vil du gerne dette? Det er din motivation, du bruger, når dagene bliver hårde og uoverskuelige.
Læg en plan
Det er svært at føre noget ud i livet, hvis ikke du har en plan. Så bliver det i hvert fald svært at holde sig selv op på at nå noget som helst. En plan indebærer et mål og nogle delmål. Disse mål er enormt motiverende i hverdagen og er med til at skubbe dig i den rigtige retning hver eneste dag. Du kan selv lægge en plan, men du kan også få hjælp af professionelle til det.
Vilje
Det er meget fint at lægge en plan, men har du ingen vilje, så kommer planen ikke ud i virkeligheden. Viljen er naturligvis tæt forbundet med din motivation for at komme i form. Det er de to ting, der hånd i hånd skal føre dig mod målet. Viljen kommer ligeledes indefra.
Stram op øvelser eller løbetur?
Når du gerne vil komme i form, skal du naturligvis beslutte, hvordan du gerne vil komme i form. Det er helt op til dig selv. Måske synes du, at din krop har brug for stram op øvelser. Måske synes du, at en løbetur ville kunne noget for netop dig. Mulighederne er mange, og det kan også være sjovt at kombinere de mange træningsformer, der findes. På den måde bliver det hele lidt sjovere. Det smarte er også, at du slipper for at have ondt i de samme muskelgrupper hver gang.