3 gode råd når du køber sportsudstyr i udlandet gennem nettet

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Der kan være rigtig mange penge at spare, hvis du køber sportsudstyr i udlandet på nettet. Det kan også være lækkert at købe noget sportudstyr, som ikke alle har. Det er jo ret fedt at komme til træning i noget nyt og lækkert tøj eller med noget udstyr, som ingen andre har. Der er dog nogle ting, du skal være opmærksom på. Der findes nemlig desværre sider, der har til formål at snyde dig. Læs mere her og få tre gode råd til, når du køber sportsudstyr i udlandet.

Tjek størrelsesguiden

Når du køber udstyr på nettet, kan du af gode grunde ikke selv se størrelsen. Der er ikke lige et omklædningsrum, hvor du kan prøve et par nye tights. Der er heller ikke lige en svømmehal, hvor du kan prøve din nye badedragt. Det betyder altså, at du lige skal bruge fem minutter mere end normalt på at have styr på størrelserne.

Ofte er der lavet en størrelsesguide, der rimelig detaljeret fortæller, hvilke størrelser, der passer hvem. Så frem med målebåndet, så der er mindst mulig sandsynlighed for at få noget forkert hjem.

Hav styr på din valutakurs

Grunden til, at du køber ting på nettet, er ofte for at købe ting fra udlandet. Du er nemlig kun et klik væk fra at få sendt varer fra hele verden, når du tager på udflugt på det store internet. De mange muligheder betyder dog også, at du skal være opmærksom på valutakurser. Valutakursen ændrer sig hele tiden fra dag til dag. Derfor er det en god ide at beregne, hvor meget din vare koster i danske kroner, for ikke at føle dig snydt. Husk også på, at der ofte også er penge at spare, hvis du holder et vågent øje med verdens valutakurser.

Forsendelse og retur

Når du køber sportsudstyr fra nettet, kan du ikke være 100% sikker på, at det du modtager passer perfekt. Specielt ikke, hvis du ikke har prøvet netop dette udstyr før. Derfor skal du altid være særligt opmærksom på dine returrettigheder. Mange steder har fri returret. Disse sider er rigtig fornuftige at besøge, da du altid har en sikkerhed i at kunne returnere dine varer.

Du skal også have styr på, hvor meget det koster at få din vare sendt til dig. Nogle gange kan du blive snydt af lave priser, men tårnhøje forsendelsespriser. Så er der jo ikke mange penge at spare. Det kan ofte betale sig at samle dine køb et sted, for så at få forsendelsen gratis. Men hold øjnene skarpe og vær skeptisk, når du køber sportsudstyr fra udlandet på nettet. Husk, det altid kan betale sig at gå efter internationalt anerkendte firmaer.

Del.

Skriv en kommentar